
Fødevareministeriets eksperthøring om gmo omfatter ikke forbrugerholdninger eller kritiske forskere.Foto: Colourbox.com
GMO-afgrøder defineres af EU som organismer, hvis gener er
krydset...
Fødevareministeriet holder i dag eksperthøring om dyrkning af
GM-afgrøder på danske marker. Valg af eksperter og emner skaber
rammer, der gør, at konklusionen næsten er skrevet på forhånd:
genetisk modificerede afgrøder skal
dyrkes i Danmark. Og det selv om et stort flertal af forbrugerne
ikke ønsker det.
- Vi deltager naturligvis aktivt i debatten. Tekniske aspekter
af f.eks. spredning til økologiske marker og produkter er
død-vigtige. Men programmet er renset for omtale af, hvad
forbrugerne i Danmark og på vores vigtigste eksportmarkeder mener
om GMO. Det er uheldigt, at kundens ønsker, og danske producenters
eksportpotentialer, ikke er relevant i en høring om, hvad et af
Danmarks vigtigste erhverv fremover skal producere, siger Paul
Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening.
Programmet giver ikke svar på de centrale politiske spørgsmål:
Skal GM-afgrøder dyrkes på danske marker? Er der overhovedet
afgrøder, der giver kommerciel værdi, der matcher værdien i en
GMO-fri strategi i Danmark? Er risikovurderinger på sundheds- og
naturområdet tilstrækkelige?
Kunderne vil ikke have GMO
Flertallet af danskerne har gang på gang i adskillige
undersøgelser tydeligt tilkendegivet, at de ikke vil spise
genmodificeret mad. På eksportmarkeder har bl.a. verdens
næststørste fødevarekæde, franske Carrefour Group, en GMO-fri
politik for deres egne brands. Danske kæder har også fravalgt
GMO-produkter.
- De betalingsvillige forbrugere, som det samlede danske
fødevareerhverv kan leve af at producere til i ind- og udland, vil
ikke have GMO-baserede fødevarer. Der er et stort potentiale i at
være frontløber-land for GMO-fri højværdi-fødevarer, som Danmark
har en unik mulighed for at udnytte, men alligevel bliver det
aspekt ikke berørt ved høringen, siger Paul Holmbeck.
Manglende risikoforskning
Økologisk Landsforening begrunder også behovet for et moratorium
(på mindst 5 år) for GMO-dyrkning i den alvorlige mangel på
uafhængig forskning i sundheds- og naturkonsekvenser ved
GM-afgrøder. I dag godkender myndighederne nye GMO-afgrøder primært
på baggrund af virksomhedernes egne data.
- Det er ganske enkelt ikke troværdigt, og forbrugerne og mange
landmænd har forståeligt nok ikke tillid til sådan et system, hvor
virksomheder selv står for risikoforskningen. Godkendelse af
GM-afgrøder burde afvente uafhængig forskning i konsekvenser for
vores sundhed og naturen, siger Paul Holmbeck.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, som foretager
GMO-godkendelser i EU, er fra flere sider kraftigt kritiseret for
sine metoder og manglende uafhængighed af GM-virksomheder.
Folketinget har i maj enstemmigt vedtaget at arbejde for at sikre
fri og uafhængig forskning i GMO-konsekvenser. Senest har EU's
sundhedskommissær, John Dalli, på en konference om GMO konstateret,
at EFSA skal reformeres.
- Det under mig derfor overordentligt meget, at EFSA er
repræsenteret med en ekspert ved fødevareministerens høring, mens
ikke én eneste af de mange europæiske forskere og eksperter, der
har kritiseret EFSA, har fundet vej til programmet, siger Paul
Holmbeck.
Se også:
gmo-fri-dk
Jo mere folk ved om gmo -
jo mere modstand
FDB's analyse om
forbrugerholdninger til gmo
Magasinet Økologisk's tema om
gmo