Kan vi stole på vores forskerverden? Det er det store spørgsmål,
den tyske dokumentarfilm, Scientists under Attack, stiller. Filmen
tegner et billede af forskerverden omkring genmodificerede
organismer, hvor biotek-industrien finansierer og kontrollerer 95
procent af den globale forskning, der foregår, samt den viden,
denne forskning genererer. Med andre ord, det er dem, der udvikler
og sælger gmo, som bestemmer, hvad offentligheden skal vide om
disse planter.
Filmen følger bl.a. to forskere, der begge har forsket i gmo og
som begge har fået ødelagt deres karrierer efter at have publiceret
resultater, der var kritiske for den biotek-industri, der lever af
gmo. Àrpàd Pusztai og Ignacio Chapela fortæller hver deres
historie, som desværre kun er to blandt mange.
Fyret efter 36 års forskning
I 1998 stillede den ungarske biokemiker Àrpàd Pusztai op i et
150 sekunder langt tv-interview, hvor han på baggrund af et
rotte-fodringsforsøg med en genmodificeret kartoffel bl.a.
udtalte:
- Hvis jeg kan, vil jeg helt sikkert undgå at spise
genmodificeret mad. Som forsker inden for dette felt, finder jeg
det meget uretfærdigt at bruge vores medborgere som menneskelige
forsøgsdyr, sagde Àrpád Pusztai og koblede dermed udtrykket "human
guinea pigs" uløseligt til gmo-debatten for eftertiden.
Rottestudiet havde vist, at rotternes indre organer ændrede sig
signifikant, efter at de i en periode havde spist gmo-holdigt
foder.
Àrpàd Pusztai havde på daværende tidspunkt været en ledende
ekspert i fodringsstudier og ansat ved Rowett Research Institute i
Skotland i 36 år. To dage efter tv-udsendelsen var han fyret og fik
lukket munden med trusler om et søgsmål. Da han begyndte sin
forskning i 1995 var det, det første fodringsforsøg med
gmo-materiale overhovedet til trods for, at gmo på det tidspunkt
var på markedet og blev spist af mennesker og dyr i USA.
Ingacio Chapela, professor ved Berkeley University, Californien,
var den første forsker, som fik publiceret en videnskabelig
artikel, der påviste, at modificeret dna fra gm-planter spreder sig
og ikke kan kontrolleres i naturen.
Hans integritet blev forsøgt ødelagt via et tidligt eksempel på
viral kampagne-strategi på internettet, hvor et PR-firma, hyret af
en spiller i biotek-indsutrien, kreerede to fiktive doktorer, som,
tilsyneladende uafhængigt af hinanden, gennem diverse kommentarer
og indlæg forsøgte at sværte hans navn og forskning til. Han blev
smidt ud af universitet tre gange, men har hidtil formået at kæmpe
sig tilbage hver gang.
En del af biotekindustriens
forretningsmodel
Bestsellerforfatter Jeffrey M. Smith, som bl.a. har udgivet to
kritiske bøger om gmo-industrien og myndighedernes kiggen gennem
fingre med problemer knyttet til teknologien, siger i filmen:
- Angrebene på forskere er velorganiseret af biotekindustrien.
Det er systematisk, det er worldwide, det er yderst koordineret -
det en er en del af deres måde at drive forretning på.
Begyndelsen til enden for offentlig forskning og
viden
Filmen tager udgangspunkt i gmo-verden og bruger denne som case,
men rejser en meget bredere problemstilling omkring
privatfinansieret forskning kontra offentlig.
- Forskningen og den viden, den genererer, bliver i stigende
grad privat. Den indeslutning af viden er noget, jeg finder meget
bekymrende for den fremtidig frie bevægelighed og tilgængelighed af
videnskab og viden. Jeg tror ikke de fleste mennesker ved, hvad det
er, der er ved at ske, og når de vågner op vil det være for sent.
Tanken, om at et offentligt universitet laver offentlig forskning
og genererer offentlig tilgængelig viden, vil ikke længere
eksistere, siger professor Ignacio Chapela.
Forskere har ikke ytringsfrihed
Filmen påpeger igen og igen, at den forskning, der kommer ud af
universiteter, hvor forskningen er helt eller delvist
privatfinansieret ikke kan tages for fyldestgørende.
- Vi er meget langt væk fra at have ytringsfrihed på alle
universiteter. Du kan ikke stille alle spørgsmål og du kan ikke
sige alt, og hvis du gør, kommer du i alvorlige problemer, siger
Ignacio Chapela.
Han mener, at det begynder at påvirker forskerverdens måde at
tænke på.
- Begrænsninger på forskeres ytringsfrihed viser sig nu som
selvcensur. Man censurerer sig selv, fordi man er bange for, at man
kan miste sin finansiering, sin ret til at publicere resultater
eller din status blandt kolleger, siger Ignacio Chapela.
Scientists under Attack ser indtil videre ikke ud til at blive
vist i nogen danske biografer, men kan bestilles på DVD her.
Scientists under Attack (originaltitel: Gekaufte Wahrheit)
Produceret af Denkmal Film
Længde 1 t. 44 min.
Kan bestilles her
Se trailer (Youtube)
Til
nyhedsoversigt