Annonce

2. Du får mad med mere smag

Økologiske varer vinder mange priser, og økologiske grøntsager indeholder generelt flere smagsstoffer og mindre vand pr. kg end ikke-økologisk grønt.

Print

 

 

 

 

mad

 

Gastronomiske priser til økologer

Økologien var stærkt repræsenteret, da Det Danske Gastronomiske Akademi 31. marts 2012 uddelte akademiets prestigefyldte hædersdiplomer for 2011.

Carla og Poul Lang Nielsen fik et diplom for deres opdræt af den økologiske specialitet HindsholmGrisene.

Christopher Melin, som var med til at starte den økologiske grønthandel Din Baghave i København, fik et diplom for at have bragt stalddørssalget til storbyen.

Og Tvedemose Champignon fik hæder for sin meget varierede produktion af blandt andet flere typer økologiske svampe.

Kilder: Det Danske Gastronomiske Akademi og Økologi & Erhverv.

 

Økologi til stjerne-kokke

Råvarerne var økologiske, da 10 af de absolut dygtigste og mest kreative kokke i Norden konkurrerede om titlen som Nordens Bedste Kok 2012.

Nordisk_kokkekurrence_2012

Det skete under den store fødevaremesse Foodexpo i Herning.

- Det er klart en stigende trend at gourmet-restauranter køber økologisk ind. Det passer også fint sammen med det nordiske køkken, og det vil vi gerne afspejle i vores konkurrence, siger Uffe Nielsen.

Han er præsident for den nordiske kokke-organisation Nordic Chefs Association, som arrangerede konkurrencen.

- Vi tror, at det er første gang, der konsekvent bliver brugt økologiske råvarer ved en international kokke-konkurrence. Kun nogle franske duer, som indgik i en af retterne, var ikke garanteret økologiske, fortæller Uffe Nielsen.

Konkurrencen blev vundet af nordmanden Christian A. Pettersen. Billedet fra konkurrencen er taget af Lars Møller/MCH.

 

Guld til danske øko-oste

Danske økologiske oste vinder den ene internationale hæderspris efter den anden.Biocaseus

Senest blev osten Hodde Kristian fra gårdmejeriet Kristiansminde, som ejes og drives af Naturmælk, kåret som den bedste europæiske økologiske ost i sin kategori.  Det skete ved uddelingen af årets Biocaseus-priser på den internationale BioFach-messe i Tyskland i februar 2012.

Hodde Kristian er en hård ost fremstillet af biodynamisk mælk fra køer, som fodres med frisk græs og hø. Fremstillingen sker med traditionelle håndværksmæssige metoder.

Kilde: Naturmælk 

Bedste fåreost i verden

I juni 2011 blev en brie fra det økologiske gods Knuthenlund hædret som den bedste fåreost i hele verden. Det skete ved den internationale konkurrence Premio Roma i Rom.

Også i 2010 vandt Knuthenlund guld ved Premio Roma. Den gang var det dog 'kun' i underkategorien for brieoste lavet på fåremælk.

I 2009 vandt et andet dansk økologisk mejeri - Søvind Mejeri - hele to priser ved Premio Roma.

Kilder: Folketidende.dk, FoodSupply.dk og Mejeri.dk

 

En kop øko-kaffe, tak

Økologisk kaffe fra Irma var klar vinder af en test i Søndagsavisen i august 2011. I konkurrence med fire ikke-økologiske kaffemærker var de Ø-mærkede hele bønner fra Irma de eneste, der scorede fire ud af fem mulige points.

De andre kaffemærker scorede blot et eller to points.

Kilde: www.sondagsavisen.dk

 

Europæisk hæder til øko-øl fra FynEuropean_Beer

Det rent økologiske Ørbæk Bryggeri på Fyn har flere gange vundet priser ved den prestigefyldte konkurrence European Beer Star Award.

Senest i 2011 hvor bryggeriets øl Fynsk Forår vandt en bronzemedalje i kategorien for øl med urter og krydderier. Fynsk Forår er brygget med hyldeblomster.

I 2008 vandt Fynsk Forår guld, og samme år fik Ørbæk Bryggeri også guld for øllen Dark Horse. Det sidste var i kategorien for Schwarzbier i tysk stil.

Kilde: European Beer Star.

 

Ø-mærke på syv af ni vindere

Et rødt økologisk Ø-mærke prydede syv ud af ni præmierede produkter, da dagbladet Børsen ved udgangen af 2010 uddelte Børsens Fødevarepris 2010-11. Prisen gives til produkter af særlig høj kvalitet.

De ni produkter blev hver hædret med et diplom. Desuden blev der kåret en overordnet vinder af Fødevareprisen, og også den gik til et økologisk produkt. Nemlig til Jersey Græskalv - en produktion der forener gastronomisk superkvalitet med høje etiske værdier, dyrevelfærd og naturpleje.

Læs mere om Jersey Græskalv på hjemmesiden http://www.jerseygraeskalv.dk/.

Kilde: Børsen 31. december 2010.

 

Økologisk succes i kantiner

Økologisk kvalitet er på hastig fremmarch i de danske kantiner. Det gælder blandt andet kantinen hos Statens IT. Her arbejder køkkenchef Malene Jungberg på at øge andelen af økologiske råvarer i køkkenet fra 46 til mindst 60 procent, og gerne mere.

"Jeg oplever faktisk ofte, at jeg kan spare penge ved at købe økologisk efter årstiden. Dertil kommer, at flere økologiske produkter har mere smag og bedre konsistens, som opvejer en merpris," siger køkkenchefen til websitet Cateringforum.

Kantinen hos Statens IT er en af 150 danske kantiner som drives af firmaet Fazer Food Services A/S. Fazer arbejder målrettet med at få mere økologi ind i kantinerne, og ved årsskiftet 2011-12 skal mindst 135 af kantinerne bruge over 30 procent økologiske råvarer.

Kilde: Cateringforum, 29. september 2011

 

Øko-mælk er Skandinaviens bedste173x183_Arla-Harmonie-okologisk-skummetmalk

Den økologiske Harmonie skummetmælk fra Arlas mejeri i Hobro blev kåret som den bedste mælk i Danmark, Norge og Sverige ved konkurrencen Scandinavian Dairy Contest 2011.

Kilde: www.landsmejeriudstillingen.dk

 

Økologisk mælk smager generelt bedre

Indholdet af frie fedtsyrer er markant lavere i økologisk mælk end i konventionel mælk. Det betyder, at den økologiske mælk har mindre risiko for at udvikle skarp smag eller lugt. Det viser et forskningsprojekt fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.

Forskellen hænger formentlig sammen med, at de økologiske køer kommer mere på græs og får mindre mættet fedt i foderet end andre køer gør. Det vurderer de to forskere bag undersøgelsen, Lars Wiking og Martin Bjerring.

Kilde: ICROFS nyt nr. 3, 2010: http://www.icrofs.dk/pdf/icrofsnyt/2010_3.pdf

 

 

Øko-æblemost bedst i test

Den økologiske Voelkel Æblesaft blev klar vinder, da dagbladet Politikens Tjek-panel bedømte otte forskellige slags æblemost i oktober 2011. Saften fra det tyske firma Voelkel var den eneste i testen, der fik fem ud af seks tjektegn.

Kilde: www.tjek.dk

 

Fem gange gastronomisk hæder

Da Det Danske Gastronomiske Akademi i marts 2010 uddelte sine årlige æresdiplomer til personer, som har gjort en fremragende indsats for dansk gastronomi, var der fem økologiske virksomheder blandt de i alt otte hædrede producenter af fødevarer.

De fem økologiske diplommodtagere var Fejø Cider, Thise Mejeri, Naturmælk, Knuthenlund Gods og Kristiansminde Gårdmejeri.

Se mere på www.gastronomisk-akademi.dk

 

Økologien kan smages i øko-fiskDragan_butik_200px

Ørreder fra økologiske dambrug smager klart bedre end andre opdrættede ørreder. Det mener fiskehandleren Dragan Sljivic fra Silkeborg (billedet), som to gange er kåret som Danmarks dygtigste fiskehandler.

- Det må hænge sammen med, at produktionen er mere ekstensiv på et økologisk dambrug. Fiskene vokser langsommere, og de lever i helt frisk vand. Det kan simpelthen smages, sagde Dragan Sljivic i bladet Fiskehandlerens udgave fra juni 2010.

Se fakta om økologiske fisk under Økologiske dyr har bedre leveforhold  

 

Hæder til øko kylling

'Den gennemtænkte avl og slagteproces giver kødet en markant smag og struktur, som ophøjer kyllingen til gamle dages status, nemlig en festspise'.

Sådan lød begrundelsen fra Det Danske Gastronomiske Akademi, da de økologiske kyllinger fra Sødam i Sønderjylland fik tildelt akademiets hæderspris 2. april 2011.

Sødam drives af Elin og Hans Johnsen. Siden 2000 har de opdrættet økologiske kyllinger og kalkuner.

Deres kyllinger bliver ikke blot anbefalet af gastronomer, men også af Dyrenes Beskyttelse. Det sidste på grund af de gode forhold, kyllingerne lever under, inden de ender som en festspise på tallerknen.

Ved samme prisuddeling i april 2011 var der også hæder til grøntbutikken Din Baghave, hvor en meget stor del af sortimentet er økologisk, samt til den økologiske landmand Per Grupe.

Kilder: Det Danske Gastronomiske Akademi og Sødam.

 

Guldregn over Lolland

I verdens største internationale konkurrence for ost, World Cheese Awards, fik det lollandske Knuthenlund Gods i 2010 hele to guldmedaljer og en bronzemedalje for sine økologiske gedeoste. Det skete i Birmingham, England.

Guldmedaljerne gik til Rødkit Gedeost og til den halvfaste gedeost Knuthenlund No. 15. Bronzen var for en gedebrie.

Igen i 2011 scorede Knuthenlund guld ved World Cheese Awards. Denne gang skete det med osten Stenhøjmark, som vandt i kategorien for halvfaste fåreoste.

Kilder: Folketidende.dk, World Cheese Awards 2010, World Cheese Awards 2011 og Knuthenlund

   

Nordens bedste ost

Den økologiske Danablu fra Bornholms Andelsmejeri i 2008 blev kåret som Nordens bedste ost.

Kilde: Landsmejeriudstillingen

Økologisk påskebryg vinder af test

Økologisk Påskebryg fra Herslev Bryghus blev kåret som vinderen, da avisen 24timer i april 2011 testede 10 påskeøl fra danske bryggerier.

"Den har en rigtig, rigtig skøn duft. Og den smager af grape, fordi der er meget humle i. Den har en frisk, forårsagtig smag, som er super dejlig", lød vurderingen fra testens øl-ekspert, Kasper Larsen fra Nørrebro Bryghus.

Kilde: 24timer.

 

Mindre vand i maden

Økologiske landmænd "pacer" ikke deres planter med kunstgødning og sprøjtemidler, men lader dem vokse i naturligt tempo. Derfor indeholder økologiske grøntsager gennemsnitligt mere tørstof og mindre vand pr. kg grøntsag end ikke-økologiske.

Kilde: Økologiske fødevarer. Vidensyntese udført i regi af Forskningsinstitut for Human Ernæring, KVL (Landbohøjskolen). FØJO-rapport nr. 14, 2001. Kan findes via www.foejo.dk > Publikationer > FØJO-rapporter.

 

 

Tilbage til det oprindelige

I deres søgen efter de bedste og mest velsmagende økologiske råvarer er møllen og bageriet Aurion samt en håndfuld økologiske landmænd begyndt at kigge tilbage i tiden. Tilbage til det korn, der stod på bondens marker, før den moderne forædlingsindustri begyndte at trylle nye sorter frem, som giver større og større høst, uden at smagen nødvendigvis bliver bedre. Måske tværtimod.

Hos Aurion har interessen for historien ført til, at virksomheden nu sælger adskillige typer mel med helt unikke smagskvaliteter - mel fra ældgamle kornarter som spelt, emmer, enkorn og svedjerug.

For landmændene er et af de foreløbige resultater, at der på den økologiske Mørdrupgård i Nordsjælland er en afprøvning i gang af over 300 gamle nordiske kornsorter, som ellers ikke er blevet dyrket af nogen i flere årtier. Formålet er at undersøge, om nogle af de gamle sorter har nogle særlige smagskvaliteter, som er blevet glemt.

Kilder: www.aurion.dk og www.broedkorn.dk

 

Ølandshveden - den glemte skatOelandshvede_200x150

"Ølandshvede er det korn, jeg helst bager med". Sådan skriver den kendte kok og madentreprenør Claus Meyer i sin bestsellerbog Meyers Bageri fra 2009.

At Claus Meyer og alle andre i dag kan bage de lækreste brød med Ølandshvede skyldes kun et målrettet arbejde med økologisk kvalitetskorn, udført af den svenske forsker Hans Larsson og den danske økologiske landmand Per Grupe på Mørdrupgård.

I mange år blev Ølandshvede ikke dyrket nogen steder, og sorten var glemt af alle. Men så fik Hans Larsson nogle få nedfrosne kerner fra Nordisk Genbank. Som en slags museum gemmer genbanken prøver fra flere tusinde gamle sorter.

Hans Larsson gik i gang med at dyrke Ølandshvede ud fra bankens få kerner, og efter nogle få år gav han noget sædekorn videre til Per Grupe. Herfra stammer alt det Ølandshvede, som dyrkes i Danmark, og som malet til mel begejstrer Claus Meyer og andre med kærlighed til godt brød.

Kilder: Claus Meyer, i samarbejde med Nicolai Halken Skytte: Meyers Bageri (Lindhardt og Ringhof 2009) og www.broedkorn.dk

 

Økologiske æg smager bedst
"De økologiske æg smager bedst. Det viste en blindsmagning, som vi udførte for Politiken og Viffos, det nationale videncenter for fødevarer og sundhed."
Ulla Uebel, civilingeniør og underviser på procesteknologuddannelsen, Erhvervsakademi Sjælland.

Blindsmagningen blev udført i marts 2008.

 

Økologisk and vinder test

"Uhhmm. En meget flot and med stort brystparti og masser af kød. Sprød og saftig med fin balance mellem kød og fedt. Lækker smag, god struktur og fint skind."

Sådan lød dommernes kommentarer til en økologisk moulard-and fra Lindbjerggård, som 9. december 2010 blev testet i Jyllands-Posten sammen med ni andre ænder.

Den økologiske moulard blev en klar vinder af testen og fik som den eneste seks ud af seks stjerner.

 

talebox smag

Økologisk superkylling

En superkylling. Det udtryk brugte stjernekokken Francis Cardenau, da Børsens Fødevarepris i august 2008 blev givet til Rose Poultry for firmaets økologiske kylling.

Kilde: www.borsen.dk

Opret Kommentar



Fornavn


Efternavn


Email


Gentag Email


captha billede

Skriv viste ord

 

10 Gode Grunde

10 gode grunde til at vælge økologi - folderens forside

Der er mange gode grunde til at vælge økologi. Ingen sprøjtegifte, renere grundvand og højere dyrevelfærd er nogle af dem. Læs mere og download pjecen "10 Gode Grunde".

 
 

Øko-mad og økonomi

Indkøbsvogn i supermarked

Guide med gode råd til, hvordan man kan leve økologisk til en fornuftig pris, samt en række konkrete eksempler på, at man får mere for pengene ved at vælge økologi.

 
 

Økologiske udfordringer

Kvinde med plante. Illustrerer økologiens udfordringer.

I økologien har man måttet acceptere nogle tidsbegrænsede kompromisser. Der venter flere udfordringer forude. Her har vi samlet nogle, så du kan træffe et oplyst valg.

 
 
 

Undervisning

Mad til mennesker, undervisningsmateriale til teknisk skole

Mad til mennesker! Undervisningsmaterialet Bæredygtighed og Økologi henvender sig til uddannelserne på Teknisk Skole. Download materialet her.

 
 

Sundhed

Kvinde i badekar med skum, skumbad

Spiser du økologisk, styrer du udenom rester af sprøjtegifte, GMO og unødvendig madsminke. Økologiske varer skal være så rene og naturlige som muligt.

 
 

Natur & Miljø

Valmue i kornmark

Økologisk landbrugsproduktion medfører flere konkrete fordele for natur og miljø...

 
 
 

Dyrevelfærd

Ko

De mest almindelige husdyr som holdes økologisk er kvæg, svin og fjerkræ, men får og...

 
 

Produktion

Høstmaskine på mark

Økologiske marker er helt fri for kemiske sprøjtemidler. I stedet skifter den økologiske...

 
 

Ø-mærket: reglerne

Ø-mærket, Ø-mærke

Her kan du læse mere om de regler, som gælder for økologisk produktion og produkter...

 
 
 

Økologiforskning

Forsker i aktion

Her har vi samlet de vigtigste links om især landbrugsfaglig forskning...

 
 

Økoforum: Seneste indlæg

Byron  
Prisudvikling på økologiske fødevarer i DK - hjælp til hovedopgave

Kære læsere   Jeg er midt i min afsluttende opgave i forbindelse med studie og skriver om øk...

Af Byron , 17/05

Richard  

Af Richard, 10/05

britta  
Kan nogen hjælpe?

Kan nogen hjælpe: Jeg har en rigtig god ven - hendes 20-årige tvillingebror vil forfærdelig ...

Af britta, 07/05

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsmail.

Tilmeld nyhedsbrev blaa

 

Seneste Nyheder

Dorthe Kloppenborg, Økologisk Landsforening overrækker det økologiske spisemærke i bronze til Fazer A/S direktør, Morten Hammerich. Fazer driver 130 virksomhedskantiner i DK, som nu alle får bronze-mærket.

10. maj 2012Antallet af kantiner med økologisk spisemærke er tæt ved tredoblet. Fazer Food Services A/S kan i dag offentliggøre, at yderligere 130 kantiner har fået det øko...

Sustainability 19-12

10. maj 2012En god grund til at besøge Århus...

10 sortbrogede kalve på græs

03. maj 2012Sundere fedtsyreprofil og flere vitaminer i kalvekødet hænger direkte sammen med, om dyrene har været på græs. Det viser afprøvninger og undersøgelser udført af...

Nyeste kommentarer

 
Findes der øko slik?

Af Maiken, 17/05

 
Ideel ejendom til Økolandsby

Sorry, jeg fatter ikke en brik. Hvad har økologi og voldtægt med hinanden at gøre?

Af Lars, 12/05

 
Vind et års forbrug af økologisk kød

Frilandsgris helt snickers!!!!

Af Jens, 10/05