Økologi er din bedste garanti mod GMO

Uden at vide det får du måske masser af mad, som er produceret ved hjælp af GMO - også kaldet gensplejsning.

Mange tror, at det skal fremgå af emballagen, hvis der er benyttet GMO i en fødevare. Men producenten skal kun skrive det, hvis genmodificerede ingredienser er blevet brugt direkte i produktet. Derimod kan et svin eller en ko, medmindre de er økologiske, sagtens have levet af GMO-foder hele sit liv, uden at vi som forbrugere får noget at vide om det - og det er faktisk langt det almindeligste. Det er ikke særlig fair, når vi ved, at et stort flertal af de danske forbrugere ikke ønsker at spise gensplejset mad.

Din bedste garanti mod GMO  i maden er derfor at købe økologi - så er du helt sikker!

Masser af gift til gensplejsede planter

De meget store mængder sprøjtegift, som landmænd i Argentina bruger til at sprøjte ud over gensplejsede planter, er mistænkt for at stå bag en stigning i antallet af aborter, misdannelser, kræfttilfælde og andre livstruende sygdomme i det sydamerikanske land.

Efter indførelsen af gensplejsede sojaplanter i Argentina er brugen af sprøjtegift steget kraftigt. Samtidig er antallet af alvorlige sygdomstilfælde gået i vejret.

De gensplejsede sojaplanter bliver brugt til foder, blandt andet til ikke-økologiske svin, høns, kyllinger og køer i Danmark.

Kilde: Researchcenteret DanWatch.

I økologisk produktion er GMO ikke tilladt

- hverken i den færdige fødevare eller som foder til dyr. Gensplejsning er unødvendig, unaturlig og usikker, fordi langtidsvirkningerne af at slippe designede organismer løs ikke er dokumenteret, fx med hensyn til menneskers og dyrs sundhed.

Praktisk talt alle mejeriprodukter, kød og æg, som ikke er økologiske, er baseret på gensplejsede afgrøder. Dyrene i ikke-økologiske landbrug får nemlig foder, der delvist består af gensplejsede sojabønner og andre gensplejsede råvarer, der importeres fra Nord- og Sydamerika.

Kilder: Plantedirektoratet www.pdir.dk og www.okologi.dk > Forbrugere > Lige nu > Øko Temaer > Gensplejsning

Problemer med ukrudt bliver værre og værre med GMO

Problemerne med superukrudt bliver værre og værre, jo længere tid der bliver dyrket gensplejsede afgrøder i et område.

Ifølge LandbrugsAvisen er der i USA nu ikke mindre end 4,4 millioner hektar, hvor der gror ukrudt, som er modstandsdygtigt over for sprøjtemidler. Det svarer til et areal lidt større end Danmark.

"I nogle områder er der nu så meget ukrudt, at det er svært at dyrke majs efter majs, og mange marker med sojabønner er helt overgroet med amarant, der ud over at tage plads og næring fra sojabønnerne spreder store mængder frø", skriver avisen.

Kilde: LandbrugsAvisen 30. september 2011.

Gensplejset raps breder sig uhæmmet

Hvis der først bliver sået gensplejsede planter på markerne, er de nye planter umulige at kontrollere. Det viser erfaringer fra USA, hvor gensplejset raps har spredt sig selv i uventet omfang.

Et hold forskere fra University of Arkansas kørte 5.400 km ad små og store veje i delstaten North Dakota. Her indsamlede de prøver af nogle af de mange tusinde rapsplanter, der vokser som ukrudt langs vejene. Det viste sig, at 83 procent af de 406 rapsplanter, som forskerne undersøgte, var fra to gensplejsede typer fra firmaerne Monsanto og Bayer. To gange viste det sig endda, at de gensplejsede typer havde formeret sig med hinanden.

Kilde: Ingeniøren, 10. august 2010. Link: http://ing.dk/artikel/110850-gensplejset-raps-spreder-sig-vildt-i-naturen?utm_medium=email&utm_source=nyhedsbrev&utm_campaign=ingeftermiddag

Forskere: Gensplejsning er unødvendigt

Der er masser af muligheder for at udvikle nye afgrøder og forbedre udnyttelsen af eksisterende planter uden brug af gensplejsning. Det påpeger tre forskere fra Det Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet i en kronik i Berlingske Tidende fra juli 2010.

De tre forskere, lektor Niels Jacobsen, professor Sven-Erik Jacobsen og lektor Marten Sørensen, advarer direkte imod, at sparsomme forskningsmidler bruges på at udvikle gensplejsede planter. I stedet opfordrer de til mere forskning i ikke-gensplejsede afgrøder.

"Det forekommer indlysende, at en global indsats burde sikre anvendelsen af allerede optimalt økologisk tilpassede afgrøder, der gennem årtusinder har bevist deres evne til at sikre fødevareproduktion under praktisk talt alle naturbestemte betingelser", skriver de tre.

Kilde: Berlingske Tidende 11. juli 2010. Link: http://www.berlingske.dk/kronikker/gmo-afgroeder-ikke-den-eneste-loesning

GMO løser IKKE verdens sultproblemer

"Vi hører ofte, at GMO vil løse verdens sultproblemer. Men det er en påstand uden hold i virkeligheden. Faktisk siger FN, at økologi er et bedre alternativ for verdens fattige bønder. Bonden sparer penge på ikke at skulle købe dyr GMO-såsæd, kunstgødning og sprøjtemidler. Og han får en jord, som er renere og holder bedre på vand, og som dermed er mere robust i forhold til tørke og kraftige regnskyl.

Desuden er GMO-sorterne udviklet til købestærke landbrug i vesten - og altså ikke til de vanskelige forhold i eksempelvis Afrika. Erfaringerne viser i øvrigt, at GMO-afgrøderne for langt de flestes vedkommende ikke giver de lovede højere udbytter.

Og i dag kan ulands-bønderne frit bruge en del af deres egen høst som såsæd. Ved overgang til GMO afgrøder kommer de i lommen på den virksomhed, der ejer patentet, og fremover er bønderne tvunget til at købe deres såsæd. Bonden mister altså sin 'fødevare-suverænitet'.

Sult er en kompleks problemstilling, der bl.a. bunder i fattigdom, konflikter, manglende infrastruktur og andre socioøkonomiske forhold. Vi er alle enige, om at sult skal bekæmpes. Men der er endnu ikke noget, der tyder på, at GMO fører til mindre sult i verden - selvom det lyder flot, når GMO-tilhængerne fremfører argumentet."

Det siger Bjarne Larsen, landmand, formand for Økologisk Landsforenings Ulandsudvalg og medlem af foreningens bestyrelse.

Du kan læse mere om det økologiske svar på verdens sultproblemer under menupunktet Godt for fattige bønder i ulande.

GMO-majs angribes af skadelige larver

Gensplejsede majsplanter i USA bliver angrebet og ødelagt af larver, selv om gensplejsningen netop skulle beskytte dem mod larverne. Det fortæller hjemmesiden Plosone.org, som formidler videnskabelige artikler.

Majsplanterne fra firmaet Monsanto er ved hjælp af gensplejsning blevet ændret sådan, at planterne danner et giftstof mod insekter, kaldet Bt-gift.

Det har imidlertid vist sig, at larver, som æder og ødelægger planternes rødder, er blevet modstandsdygtige overfor Bt-giften. Jo flere år der bliver dyrket gensplejset majs på en mark, jo flere larver bliver modstandsdygtige, så de kan tåle Bt-giften.

Kilde: www.plosone.org

GMO-bomuld mister effekt på insekter

Siden 2002 har et stigende antal bønder i Indien plantet en type bomuldsplanter, som ved hjælp af gensplejsning er gjort giftig for en art møl, som giver store skader på landets bomuldsmarker.

Men nu har det frygtede insekt udviklet modstandsdygtighed mod giften. Det vil sige, at de gensplejsede bomuldsplanter har mistet den virkning, som de fik ved hjælp af gensplejsningen.

Opdagelsen af de modstandsdygtige insekter blev gjort i 2009. Det indrømmer firmaet Monsanto, som selv står bag den gensplejsede bomuld, i en pressemeddelelse fra marts 2010.

Kilde: Pressemeddelelse fra Monsanto 3. marts 2010.

Folkelig modstand stopper GMO-aubergine

Indiens miljøminister Jairam Ramesh har indtil videre stoppet en planlagt dyrkning af gensplejsede auberginer fra firmaet Monsanto. Ministerens skridt kommer efter et massivt folkeligt pres imod GMO-auberginerne.

Modstanderne mener, at der ikke er gennemført ordentlige analyser af risikoen, og at GMO-auberginerne vil udgøre en trussel mod Indiens vilde arter af aubergine. Desuden advarer modstanderne imod, at GMO-auberginerne vil øge bøndernes afhængighed af Monsanto.

De gensplejsede auberginer indeholder et gen, der producerer samme insektgift som Monsantos gensplejsede bomuldsplanter.

Kilder: Pressemeddelelse fra Indiens regering 9. februar 2010 og det britiske radio- og tv-selskab BBC.

64 % af danskerne vil forbyde GMO-dyrkning

Et klart flertal i befolkningen mener, at Danmark skal forbyde dyrkning af GMO. Det viser en meningsmåling foretaget for Altinget.dk. Læs mere her.

Læger advarer mod gensplejsning

I USA, hvor gensplejset mad er meget mere udbredt end i Europa, er læger begyndt at råbe vagt i gevær.

"Gensplejsede fødevarer udgør en alvorlig sundhedsrisiko" mener Det Amerikanske Selskab for Miljømedicin.

I maj 2009 foreslog organisationen uden held en pause for gensplejsning af fødevarer i USA.

Ud fra en række dyreforsøg konkluderede miljømedicinernes selskab, at "Flere dyreforsøg har vist, at gensplejsede fødevarer forårsager skade på flere af kroppens organsystemer".

Kilde: www.aaemonline.org/gmopressrelease.html

Manglende forskning = manglende fødevaresikkerhed

"GMO-producenterne varetager selv hovedparten af risiko-forskningen i deres afgrøder, og de kan kontrollere hvilke forskningsresultater, der offentliggøres.

Når myndighederne vurderer - og godkender - nye GMO-afgrøder, sker det altså først og fremmest på baggrund af virksomhedens egne oplysninger og vurderinger. Det er især problematisk, at der mangler længerevarende forsøg med at anvende GMO-afgrøder til foder og føde. Derfor er langtidsvirkninger på dyr og mennesker ikke kendt, når afgrøder godkendes til dyrkning og salg.

Så længe uvildige forskere ikke får lov at forske frit i virksomhedernes patenterede GMO går vi på kompromis med vores fødevaresikkerhed."

Det mener Klaus Sall. Han er biolog, indehaver af Sall&Sall Rådgivning, og han har i flere år beskæftiget sig med at dokumentere udviklingen indenfor GMO.

Gensplejsning skaber superukrudt

I lande med gensplejsede afgrøder på markerne må landmændene slås med mere og mere superukrudt - det vil sige ukrudt, som kan tåle at blive sprøjtet med sprøjtemidler, som slår almindeligt ukrudt ihjel.

Forklaringen er, at mange gensplejsede afgrøder er skabt til at tåle sprøjtemidlet Roundup, som ellers normalt dræber alle planter. Derfor bruger landmænd, som dyrker GMO-afgrøder, mere Roundup, end andre landmænd gør. Resultatet er, at nogle ukrudtsplanter udvikler sig til superukrudt med modstandsdygtighed overfor netop Roundup.

På den måde har GMO-dyrkning i USA blandt andet ført til store problemer med den meget aggressive ukrudtsart palmeamarant. Da hver plante laver op til 400.000 frø om året, breder den nye super-palmeamarant sig meget hurtigt. På få år har den invaderet 8 stater i USA, og planten spreder sig i gennemsnit til 2 nye stater om året.

Kilder: Biolog Klaus Sall fra Sall&Sall (www.sall.dk/) og forskergruppen bag www.weedscience.org/.

Brug af sprøjtemiddel steg 1900 procent

Forbruget af sprøjtemidlet Roundup er steget med hele 1900 procent på marker med sojabønner i USA, efter farmerne i 1994 begyndte at dyrke soja, som er modstandsdygtig overfor netop denne sprøjtegift.
Det har ført til, at flere arter ukrudt er blevet til superukrudt, som kan tåle at blive sprøjtet med Roundup. Derfor har farmerne også øget forbruget af andre sprøjtemidler, som ukrudtet endnu ikke er blevet modstandsdygtigt overfor.

Kilde: Friends of the Earth International: Who benefits from gm crops? Findes via www.foei.org > Publications.

Ingen grund til GMO

"Jeg kan ikke se gode grunde til at dyrke gensplejsede afgrøder i Danmark. Der er ingen specifikke problemer som kræver gensplejsede afgrøder."

Citat: Seniorforsker Rikke Bagge Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, medlem af Etisk Råd.

I alt 16 gensplejsede afgrøder må bruges til foder til ikke-økologiske køer, svin og høns i EU - 10 sorter GMO-majs, 3 sorter GMO-raps og 3 sorter GMO-soja.
Så mange gensplejsede afgrøder må bruges i foder til økologiske dyr: 0.

Kilde: Plantedirektoratet - se www.pdir.dk > Virksomheder > GMO > Generelt om GMO > Godkendelse > Godkendte GMO'er > Foder

Ændringer i naturen

"Når vi slipper GMO løs i naturen, sker der ændringer, som vi ikke har nogen som helst kontrol over".

Citat fra gartner Bolette Crosslands kronik i Politiken 5. februar 2010: Genmodificering eller traditionel forædling?

Forbrugerrådet: Du skal have mulighed for at vælge økologi

"Forbrugerrådet arbejder for at give forbrugerne mulighederne for at vælge til og vælge fra - at vælge økologi betyder at vælge GMO fra."

Mette Boye, afdelingschef i Forbrugerrådet.

GMO truer det frie valg

"Som forbrugere har vi i dag mulighed for at vælge økologi som et alternativ til konventionelt producerede fødevarer. Det betyder, at man kan vælge GMO fra. Det er nemlig ikke tilladt at bruge GMO-foder eller GMO-afgrøder i økologisk produktion. Den valgmulighed er ikke en selvfølge, hvis GMO-afgrøder fremover bliver et normalt syn på danske marker.

Ude på markerne er det meget svært at kontrollere, at modificerede gener ikke spreder sig til omkringliggende natur og marker. I både Spanien og Canada er der eksempler, på at landmænd, der dyrker GMO-fri afgrøder, får deres marker GMO-forurenet på denne måde.

Den risiko er særlig alvorlig for økologiske landmænd, for GMO-forurening er næsten umulig at komme til livs. Hvis økologiske afgrøder forurenes med modificerede gener (GMO), kan de ikke længere sælges som økologiske. Det kan i sidste ende påvirke din frihed til at vælge mellem GMO og økologi."

Det siger Lene Adams Rasmussen, cand.mag., kommunikationsrådgiver, bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening.

Vær med i vores kampagne på facebook: Nye Gener.

Produceret bl.a. med tilskud fra FØL.

Opret Kommentar

Fornavn

Efternavn

Email

Gentag Email

Skriv viste ord