Efter EU's godkendelse af BASF's Amflora-kartoffel i 2010 gik en
række organisationer og privatpersoner, tv-kokke og landmænd, til
modstand. På blot syv måneder skrev over en million EU-borgere
under på en protest til EU-Kommissionen, det første såkaldte
Borgerinitiativ under Lissabon Traktaten.
Jubel over, at vi helt konkret slipper for Amflora-kartoflen. Med
BASFs beslutning om at pakke gmo-sydfrugterne er der endelig vished
for, at gmo-kartoflen ikke vil blive dyrket i Danmark.
Amflora var den første godkendelse af dyrkning af ny gmo i EU i 13
år og blev godkendt i strid med EU-regler og i strid med dansk lov.
Hidtil er den kun blevet holdt ude af Danmark ved hjælp af en
tyndbenet frivillig aftale mellem BASF og daværende miljøminister
Karen Ellemann.
Og jubel over, at landbruget og fødevareindustrien i Europa og i
Danmark generelt har fået øget fokus på at reducere
miljøbelastningen ved deres produktion.
I DK ser vi blandt andet resultatet med politiske målsætninger om
at fordoble det økologiske areal, om mere effektiv indsats for at
reducere forbruget af sprøjtegift og om reduceret brug af
kunstgødning.
EU er på vej med 'greening' af landbrugsstøtten og for eksempel
Arla er på vej med en miljøstandard for mælkeproducenter, der bør
betyde, at Arla-Danmark holder op med at give køerne gm-soja.
I Sverige har de svenske svineproducenter besluttet at droppe
gmo-foderet og i Tyskland har Arlas største konkurrent, Campina,
fremgang med dets gmo-fri 'Landliebe'-mærke.
Kemigiganten BASF's fornuftige beslutning om at trække dets gmo ud
af Europa er en sejr for alle, der har gjort modstand mod gmo og
som arbejder for en bæredygtig udvikling i landbruget
Tilbage til Fra markedet
>>
Tilbage til oversigten over klummer
>>
teksttekst